Hvornår:
27. april 2018 kl. 20:00 – 28. april 2018 kl. 2:00
2018-04-27T20:00:00+02:00
2018-04-28T02:00:00+02:00
Hvor:
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7
Pris:
50,- kr.
The New Investors ∞ Efter Festen ∞ KLIPO at Råhuset @ Råhuset

Svævende synthesizers, surf-guitarer og rammende pop-melodier overtager Vesterbro, når The New InvestorsKLIPO og Efter Festen indtager Råhusets scene den 27. april. Vi vil sammen udforsker de småmelankolske afkroge af popmusikken, når The New Investors blander potente elementer fra surf-rock og sørgelig dream-pop. Efter Festen leverer synthesizer, fløjtesoloer og trommemaskiner der tager form af danskproget dystopisk disco. KLIPO er en-mands hjertebarnet af Johannes Bruun; han armerer sig med mørk elektro pop og danskproget poesi, som sammen skaber dragende og melankolske melodier. Så aftenen aldrig slutter kommer DJ Obsidian, som lover mindre kendte men forførende rytmer.

Entré: 50 kr.
Døre: 20:00

Happy Hour mellem 20 og 21, hvor man kan erhverve sig store fadøl for kun 25 kr.

Læs mere om hvert band herunder:

∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞

The New Investors

Da The New Investors i 2016 debuterede med LP’en Last One In is a Dreamer, var det med et album, der fuldstændig emmede af Californisk strandstemning og blandende melankolsk dream-pop æstetik med sommerlig, psykedelisk surf-pop. En trofast P6 Beat lytter husker med garanti hittet No One Cares derfra.

Nu er bandet snart klar med en ny LP med titlen In Love WIth Everyone, hvor tusmørket og melankolien i den grad har sænket sig over den solmættede strandstemning fra debutalbummet. Sangene er stadig domineret af catchy popmelodier og lyse vokalharmonier, mens de ringlende surf-guitarer nu svæver henover et drømmende lag af mørke Twin Peaks agtige synth-flader a la Beach House og Chromatics.

De har fornyligt udgivet første single fra deres kommende plade: “If Only I Could Sleep”. Lyt til den her:

https://soundcloud.com/new-investors/if-only-i-could-sleep?in=new-investors/sets/det-nye-album/s-WvNAu

Efter Festen

Efter Festen spiller dansksprogede dystopiske disco-numre, der med klagende synthesizere, fløjtesoloer og trommemaskiner bevæger sig gennem små og store problemer i verden og i hverdagen, i systemet og i strukturen, i os selv og i andre.

Efter Festen, der består af Hjalte Lokdam, Ida Meisling og Asbjørn Dueholm, udgav i sommeren 2017 Albummet “Det bedste indtil videre”, som man kan høre numre fra under aftenens koncert.

Lyt til sangen “Effexor” her: https://www.youtube.com/watch?v=V73uskZlIpM

KLIPO

KLIPO er mørk elektro pop, med poetiske tekster og masser af manipuleret vokal og tung bas. Johannes Bruun der er fyren bag projektet producerer, skriver og synger selv sangene, og i efteråret udkom EP’en, DAGDRØMME, der indeholder singlen ”Et Barn” der flere gange er blevet spillet på P3, og som får en tilhørende musikvideo i slutningen af marts. ”Melankolsk, dragende og mørkt. KLIPO suger os helt ind i sit elektroniske popunivers,” skriver KarriereKanonen bl.a. om ham, og af hans liveshow kan man forvente et ærligt, yderst visuelt show og ikke mindst smukt og bredt lydbillede.

Lyt til ham lige her: https://open.spotify.com/album/3MsGsxIYifTWNDcImwTlrX

Instagram: https://www.instagram.com/klipo___/