Hvornår:
24. maj 2018 kl. 20:00 – 23:00
2018-05-24T20:00:00+02:00
2018-05-24T23:00:00+02:00
Hvor:
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7
Plekter Tour - Elijah Okello, Fabeldyret, Vincent Wood & Nordpaa @ Råhuset

Plekter Tour feat. Elijah Okello, Fabeldyret, Vincent Wood & Nordpaa.

Elijah Okello
Motown møder Afrika og japansk sci- fi
Elijah Okello er en kunstner, som får gang i smilebåndet og de bløde dansemoves. Musikken er smooth, fjollet og alternativ. Melodierne er funky, nonchalant, men bestemt også rytmisk og dansabelt.
Temaerne dykker ofte ned i emnerne om kærlighed og selvforståelse men også gensidig respekt. Han har både afrikansk kultur og danske salmer i sin musikalske bagage og står i kunstnerisk gæld til 1960’ernes Motown og japanske science fiction-tegnefilm.
https://www.facebook.com/Okellomusic1
https://www.soundcloud.com/okellomusic

Vincent Wood
Vincent Wood er en hiphop/urban pop-duo. Med deres energiske produktioner og spændende tekstunivers formår de at skabe musik med fængende hooks. De spillede deres debutkoncert på Rust i slutningen af 2017, og de er i øjeblikket i gang med at indspille deres debut EP, hvor de eksperimenterer med at blande hiphop med det elektroniske samt udfordrer grænserne mellem de forskellige genrer. Lyrikken er præget af ungdommelig tematikker, skæve ordspil og hurtige flows, mens lydsiden bæres af storladne synths, trap- trommer og tonsvis af sub-808’s der kan få gulvet til at skælve.
https://www.facebook.com/vincentwoodofficial
https://www.instagram.com/vincentwoodofficial

Fabeldyret
Fabeldyret … humoristisk, legebarn, provokatør, perkerdreng – Bag rapperen Fabeldyret gemmer der sig en ung fyr, der som tosproget, med rødder i både Danmark og Iran – har opbygget en stor interesse for at lege med ord.
Fra han som 11-årig kunne trykke record og råbe: “RØV!” ind i en båndoptager, har han ikke set sig tilbage. Nu står han, i midten af 20’erne, med hele ti udgivelser bag sig og en ny plade på vej. Han er er stædigt pakæsel, der knokler for sine projekter og en legesyg cirkushest der har opbygget en stor erfaring i manegen, trods sin unge alder.
https://www.facebook.com/Fabeldyr/
https://www.youtube.com/watch?v=gPqKLrt8Z8A

Nordpaa
Nordpaa er en 24-årig rapper/sanger fra Aarhus. Lyden er inspireret af den nordamerikanske new school hiphop, med vokaler der fader ind og ud mellem rap og sang, på unikke, kolde produktioner leveret af Reese.
Tekstuniverset beskriver forskellige sider af den samme person. Nordpaa er altså ikke en typisk persona der kun afbilleder én side af historien, men derimod tør fremlægge et panorama udsyn af hele “Jeget”. Opturene, nedturene, følelserne og meningerne er alt sammen tilgængeligt for lytteren.
https://www.facebook.com/nordpaavv
https://open.spotify.com/artist/6KsLVItQwqXHju8kqY1QDF

——————————-
Koncerterne er en del af Plekter Tour 2018, der arrangeres af ORA, og som er støttet af Statens Kunstfond.
https://www.facebook.com/ORAdanmark