Hvornår:
26. april 2019 kl. 20:00 – 23:59
2019-04-26T20:00:00+02:00
2019-04-26T23:59:00+02:00
Pris:
Gratis
Pipeline Collective Showcase Night

Pipeline Collective er et musikkollektiv, der holder til i en 1100 m2 stor tidligere koldkrigsbunker under Bernstorffs Slotshave.

7 talentfulde artister er blevet udvalgt til at deltage i musikkollektivets talentudviklingsforløb Pipeline Grow Zone, hvor de i løbet af foråret 2019 har mødt musikbranchen i en række workshops, der har styrket dem både på og uden for scenen. Det intense forløb kulminerer med Pipeline Collective Showcase Night på Råhuset, København og showcases på SPOT Festival 2019.

Få en unik forsmag på, hvad artisterne vil præsentere på SPOT!

Entré: Gratis
Døre åbner: tba
Tidsplan for musik: tba

De 7 artister:

HAN-Q
Punchy electro og tung bas. Den nye danske elektroniske duo HAN-Q kombinerer energien fra techno og sindsbevægelsen fra navne som The Prodigy og Justice, og skaber “Future Rave”.
HAN-Q’s musik bliver til i en gammel koldkrigsbunker, hvor de planlægger det bombardement af en undergrunds-fest, som man kan forvente af deres liveshow.
En hektisk blanding der får dig til at føle at du er på raveklub i Tokyo’s undergrundsmiljø

Kindsight
Kindsight er et indierockband, der svæver mellem det naive og det mørke, mellem de rene klangflader og den rene støj. Til koncerten drages lytteren ind af en glasklar, uskyldig vokal, der skærer igennem den tykke os af distortion-guitar og sætter sig i hjertet. Sangene handler om ungdommens naivitet, håbløshed og kærlighed.

Leonora Jepsen
Leonora er en ung dansk sanger og sangskriver. Leonoras musik kan beskrives som et mix af et jazz-blues’et mood og klare, lidt skæve melodier og tekster. Lidt som hvis en 20-årig Norah Jones mødtes med Mø til en Beatles-koncert. Leonora er ny i feltet, men blev via solooptrædender med egne sange spottet som deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2019.

Magnus Tempels
Magnus Tempels er et nyt, elektronisk navn på den nordiske scene. Tempels startede ellers som traditionel singer-songwriter, men havde pludselig ikke længere nok i guitaren og sangen alene. Musikken er derved kombinationen mellem eksperimenterende, støvede, elektroniske produktioner og nærværet fra Magnus Tempels’ androgyne vokal, som binder tilbage til hans rødder.

Neon Priest
Neon Priest er en elektronisk kvartet, der med en poppet vokal i et eksperimenterende, techno-inspireret univers skaber en energisk og fængslende lyd. På scenen tager de deres produktioner ud i en organisk konstellation med tætte rytmer og livemanipuleret vokal. Bandet har deres debutalbum ‘Foreign’ på vej, sat til at udkomme i sommeren 2019.

Ponti
Ponti skriver pompøs dansk poplyrik pakket ind i ørehængende omkvæd, fine rocktoner og hans let nasale vokal. Et drømmende skær lægger sig over hans kantede popsange, som fortæller om livet som ung, hvor man aldrig helt har kontrol over tilværelsen.
Bag kunstnernavnet Ponti gemmer sig Emil Pontoppidan der lige nu arbejder på sin debut-ep “Malerhjerte”, som udkommer i efteråret 2019.

To Absent Friends
I 2017 udgav To Absent Friends debutsinglen ‘If Tomorrow Dies’. Debuten blev efterfølgende omtalt i både B.T. og MetroXpress, der beskrev duoens electro-poppede udspil som en stærk og fængende debut. Siden udgivelsen har duoen arbejdet på deres debutalbum, ‘Smoke & Mirrors’, der markerer et stilskifte for To Absent Friends. Det kommende album er et konceptalbum, hvor lyduniverset placerer sig genremæssigt som dream rock. Albummet fortæller en historie om et individ, der finder sig i de mørkeste afkroge af sit sind, uden at kunne slippe ud igen. Man følger både nedbrydelsen, samt individets indædte kamp om genvindelsen af kontrol. ‘Smoke & Mirrors’ udgives vinter 2019.

———————————————-

Pipeline Growzone er arrangeret i forbindelse med Musikbunkeren i Gentofte.