Hvornår:
11. juli 2019 kl. 20:00 – 12. juli 2019 kl. 1:00
2019-07-11T20:00:00+02:00
2019-07-12T01:00:00+02:00
CPH Jazzfestival - Colors Of Life // Klanglys

Colors Of Life er en jazz trio ledet af den italienske pianist Lorenzo De Fintii, der med rødder forankret i sine egne musikalske oplevelser, relaterer til be-bop phrasing, rytmisk funk med konstante ”swing rides”, forskellige messing temaer, elektronic og klaveret som det bærende instrument.

Kick start din jazzaften ud med et udsøgt måltid mad fra det nye spisested Hverdagen, på Onkel Dannys Plads og nyd den på terrassen sammen med alle de andre koncert gæster. Mad er fra 18.00 – 20.00.

Lorenzo De Finti har spillet med et hav af forskellige musikere fra hele verden. Han har studeret både i Milano og på Berklee, tuneret i USA, Europa og spillet de helt store jazzfestivaler. For tiden har Lorenzo sit eget jazzradioprogram Rete Due i Lugano, som bygger både på interview med musikere, samt live koncert kommentering.

Lorenzo er kendt for at samarbejde med andre musikere, til koncerten i Råhuset, kan du opleve den kendte norske bassist Per Mathissen, og italienske Giorgio Di Tullio – Drummer. Du kan se frem til en unik musikalsk oplevelse af den Urbane europæiske Jazz, der tager dig til en ultimativ virkelighed af musik langt ind i en verden af avantgarde, samlet sammen for at udtrykke de forskellige måder at farve vores liv på.

Lorenzo begyndte at spille klaver som fem årig, og allerede som elleve årig optrådte han på scener i Italien. Han er en musiker der konstant udforsker jazzen, blandt andet gennem improvisation og samarbejder med mange musikere verden over. Hans helt store forbillede er jazzpianisten Joe Zawinul – det er her hans rødder og inspiration udspringer.

Glæd jer til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Klanglys bevæger sig i spektret mellem lyd og lys, i et moderne musikalsk univers af instumentale arrangementer og farverige vokal kompositioner. Quartetens strenge sektion består af skaberen af Klanglys, Johannes Käsbach på guitar og vokal og Alfkil Thorbjørn Wennermark på etnisk inspireret violin. Rytmesektionen indtages af trommeslager Love Ekenberg og kontrabassist Michał Nienadowski Music. Gruppen har base i København og trækker på inspirationer fra de nordiske jazztraditioner, blandet med hver deres 4 forskellige herkomster, bl.a fra det franske lydbillede.

Line-up:
Johannes Käsbach (guitar/vocals, D)
Alfkil Wennermark (violin, DK)
Michal Nienadowsk (bass, PL)
Love Ekenberg (drums, SE)