Vesterbro RAW

 

Undergrunden indenfor kunsthåndværk, design og kunst kommer op til overfladen! Alt det man ikke ser andre steder i uhøjtidelig opsætning!

Vi er 2 kunsthåndværkere, som samler undergrundens kunst, design og kunsthåndværk til et marked i Råhuset og Forsamlingshuset ved Halmtorvet lørdag d. 2. december kl. 13-20.  Der vil være omkring 40 boder i alt. Sælgerne kommer fra hele Danmark og nogle tager over sundet fra Malmø. Vi ser markedet som en invitation ind i den skæve undergrundsscene og præsenterer de kunsthåndværkere, som laver det skæve, rå, ukonventionelle, anderledes, utæmmede kunsthåndværk, design og kunst.    Vi har smykker af indfarvede fiskeknogler, skulderepauletter af menneskehår, lp’er lavet om til lamper, kunstdukker, steampunk beklædning, ure lavet af gamle bøger, art-upcycling osv. osv.   Markedet udspringer af vores passion for og holdning til at kunsthåndværk i Danmark har brug for større bredde, og markedet er ikke kun et salgsmarked, men også et initiativ til at udvide kendskabet til og promovere produkter udenfor mainstream. Markedet ønsker at nytænke i forhold til det typiske marked og vil fremme og anspore mangfoldighed og alsidighed.   Vi og eventuelt andre deltagere står meget gerne til rådighed for yderligere information og  interviews omkring markedet og vores eget kreative arbejde, og vi kan levere billedmateriale i høj oplysning. Markedet bliver præsenteret af Vesterbro RAW kunsthåndværkermarked i samarbejde med Råhuset.

Arrangørerne bag Vesterbro RAW kunsthåndværkermarked består af:

Sadie Ruben: har 3 butikker på den verdensomspændende handelsportal Etsy.

www.AliceinWastelandS.etsy.com,

www.MaidintheForest.etsy.com,

www.HandmaidenWedding.etsy.com.

Anna Lynge: Har webshoppen Genanvendt www.genanvendt.dk, hvor hun sammen med sin mand designer, producerer og sælger kunsthåndværk og design af kasserede materialer, dvs. upcycling og genbrugskunst.

Link til event på Facebook: VesterbroRAW Og på Instagram: VesterbroRAW 


 Rasmus Nelausen:

 

Kl. 20 præsenterer Råhuset en pladerelease og koncert med den unge singer-songwriter Rasmus Nelausen, der tager dig med på en rejse gennem sine inderste følelser. Halvdelen af han liv har været fyldt med musik. Guitaren er hans hovedinstrument, og indtryk og erfaringer i hans liv er nu blevet til en masse fantastiske sange.   Luk øjnene og lad dig drive med af en række ærlige sange, skrevet med hjertet, leveret i et musikalsk melodisk univers med akustisk guitar og følsom stemme. Se og hør mere på følgende links:

 

Youtube    Facebook    Soundcloud

 

 

Kontakt for yderligere oplysninger og billeder i høj opløsning: E-mail: rawmarked@gmail.com