Råhuset er klassens frække dreng, som stritter med arme og ben. Han har endnu ikke besluttet sig for, om han bedst kan lide rock, pop, hip-hop, balkan, reggae eller punk. Råhuset har stadig krudt i røven og ivrig for at lære mere om det at være et spillested for det københavnske vækstlag.

Da Råhuset skulle vælge det band, som skal spille til fødselsdagen, var det en svær opgave, da der jo findes så mange gode, og han spurgte sine venner til råds og lod dem vælge. Råhusets venner var ikke helt enige, men Los Fuegos var det band, som flest kunne lide. Los Fuegos skal derfor underholde alle Råhusets venner d. 7. Februar. Råhuset har lært, at man skal være sød ved sine venner og giver derfor alle gratis entré, lidt at drikke og kagemænd. Alt andet ville jo være forkert, når man bliver hele 5 år gammel. Så tag dine venner under armen og få en på opleveren.

Los Fuegos er et multikulturelt projekt-band fra Kolding, som optræder på engelsk og spansk. Bandets repertoire omfatter stilarter såsom Latin, Balkan, Cumbia og Reggae.

Døren åbner kl. 20.00 og det er ganske gratis!

https://www.facebook.com/LosFuegosOfficial
07_losfuegos_råhus fødselsdag